Alba og miljøet

Miljøet - det er ikke vores problem - Det er vores styrke!

Vask kræver store mængder vand, så vandforbrug og spildevand er naturligvis nogle af de væsentligste miljømæssige indsatsområder for Alba. Vi har derfor investeret i eget rensningsanlæg, som gør det muligt at genanvende store dele af spildevandet og derved reducere vandforbruget.

En anden af Albas målsætninger er at reducere kemikalieforbruget - altså forbruget af vaskemidler. Ved formindsket kemikalieforbrug skånes miljøet, og Alba er allerede langt i denne proces.

Endelig har Alba som målsætning at reducere energiforbruget. Det er ikke til at komme udenom, at en producerende virksomhed belaster miljøet. Men det er Albas holdning, at det er muligt løbende at begrænse omfanget. Som et led i dette arbejde blev Alba ISO 14001-certificeret i 1996 som et af de første vaskerier i Danmark.

Foruden ISO 14001-standarden arbejder Alba også ud fra brancheforeningens miljø- og kvalitetsstandarder, hvilket i høj grad er med til at sikre det høje kvalitets- og hygiejneniveau, der er kendetegnende for virksomheden.

Som minimum vil vi altid overholde alle gældende miljøkrav.

Miljømålsætninger

 1.  Vi vil reducere mængden af kemikalier i forhold til den mængde tekstiler, vi vasker
 2.  Vi vil reducere mængden af vand i forhold til den mængde tekstiler, vi vasker
 3.  Vi vil reducere mængden af energi i forhold til den mængde tekstiler, vi vasker

Miljømålsætningen skal blandt andet realiseres gennem større genbrugsgrad af vand samt via indførelse af renere teknologi.

Det er Albas miljøpolitik gennem vedvarende udvikling af produkter, produktionsmetoder og organisation år for år at reducere den relative belastning af det eksterne miljø.

Se også

  Arbejdsmiljø Politik
Alba ønsker at være en attraktiv, udviklende arbejdsplads, hvor arbejdsglæde og sikkerhed er højt prioriteret. Det skal være sjovt og givende at gå på arbejde, og engagement og initiativ skal mødes med anerkendelse.
Læs mere

Miljøpolitik
Det er Albas miljøpolitik gennem vedvarende udvikling af produkter, produktionsmetoder og organisation år for år at reducere den relative belastning af det eksterne miljø.
Læs mere
 
Alba og miljøet
Miljøet - det er ikke vores problem - Det er vores styrke!
Læs mere